Standerhejsning

Vi fejrer sæsonstart, udnævnelsen til Ungdomsvenlig sejlklub og dåb af syv nye optimistjoller.

Der er blevet smug-sejlet i den milde vintersæson, men nu starter Roskilde Sejlklubs mange aktiviteter for alvor. Vi hører om de forskellige afdelingers aktivitetsplaner.

Ungdomsvenlig sejlklub

Juniorafdelingen har været igennem et intensivt forløb sammen med Dansk Sejlunion. Dette har resulteret i, at vi nu kan tilbyde et endnu mere velorganiseret og veltilrettelagt tilbud til børn og unge.  Spar Nord Roskilde ønsker í denne anledning at give os god vind med ind i den nye sæson, og  overrækker Dansk Sejlklubs diplom for ”Ungdomsvenlig sejlklub” og “sportsklub”.

Læs pressemedelelse


Båddåb

Syv nye optimistjoller skal dække den stadig større efterspørgsel på at blive introduceret til leg og læring på fjorden. Optimistjollerne skal naturligvis døbes.

Maritimt loppemarked

Vi arrangerer et stort tilrettelagt maritimt loppemarked, hvor du kan gøre et godt køb og selv få omsat grej, der samler støv og evt. sejlertøj, som lillebror/søster er vokset fra.