Her kommer informationsmail med nyt vedrørende:

  • Kommende arrangementer
  • Generalforsamling
  • Ny organisering af sejlerskolen
  • Klub medlemskab af Danske Tursejlere

Kommende arrangementer

Husk at tilmelde dig. Du kan se frem til:

3. feb. — En vild rejse i kajak gennem is, hav og historie v. Susanne Jars

Kom med på en enestående rejse langs Grønlands barske og smukke kyst, når Susanne fortæller om en 58 dages lange kajakekspedition fra Tasiilaq – Nanortalik, – en rute kun ganske få personer tidligere har udført.

>> Tilmelding og yderligere beskrivelse


12. februar — Er der en læge til stede v. overlæge Simone Bjerregaard

Hvordan vurderer du en syg- eller tilskadekommen? Hvad gør du når en sygdoms- eller skadessituation indtræffer når ”der er ikke en læge til stede” — hvad stiller du op.

OBS begrænset deltagerantal (25) så meld dig til hurtigt

>> Tilmelding og yderligere beskrivelse


26. februar — At rejse langsomt i en urolig verden

Kom med når Olivia Fjord Sloth, eventyrer og udviklingsingeniør fra DTU, fortæller om sine vandreeventyr i lande de færreste vælger som rejsemål — senest fra det uroplagede Syrien. Hvordan rejser man ansvarligt i et land, der stadig bærer præg af krig, diktatur og langvarig uro? Olivia fortæller om vandreture i Syrien, om tillid og om de mange møder der opstår.

>>Tilmelding og yderligere beskrivelse


p.s. bemærk også Foredrag:

29. januar — ”Kystens treenighed – Havørreden, fiskeren og alt det andet” ved Rune Westphael

Foredraget inkl. spisning arrangeres af Roskilde og Omegns Lystfisker Klub.

>>Tilmelding


Generalforsamling

Vi holder vores generalforsamling torsdag d. 26. marts.

Bemærk at ”Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til godkendelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. februar.”

Det fremgår af vores vedtægter pkt. ”8.3 Forslag til generalforsamlingen”


Ny organisering af Sejlerskolen

Bestyrelsen har efter mange overvejelser truffet en beslutning om at ændre sejlerskolens organisering.

I en længere årrække har Terkel alene stået for al organisering, stået for teoriundervisningen, eksamener og været sejlinstruktør. På det seneste har Terkel også deltaget i arbejdsgruppe vedr. udkast til ændringer for af krav til duelighedsbevis m.m. Klubben skylder Terkel en kæmpe tak for indsatsen.

Bestyrelsen har ønsket at gøre op med sårbarheden af at være afhængig af 1 person og ønsket at organisere sejlerskolen via udvalg og indfri uudnyttede potentialer.

Efter et møde med sejlinstruktørerne har Christian Henriksen, Karl Bachmann og Anders Knudsen budt ind på opgaven om at føre sejlerskolen videre; såvel organisering, teoridel, praktisk sejlads, sociale aktiviteter og vægter at få styrket fællesskabet via div. aktiviteter på tværs af sejl hold. Terkel viderefører nuværende teorihold og fører dem til eksamen og hjælper desuden med div. overlevering.


Danske Tursejlere

Roskilde Sejlklub har tegnet klubmedlemskab af Danske Tursejlere.

For medlemmerne betyder det at du opnår rabat på dit personlige medlemskab hvor der er en række fordele. For klubben får vi mulighed for at få spændende foredrag og workshops til klubben.

>> Se mere på Danske Tursejler webside

p.s. er du allerede medlem af Danske Tursejlere som enkeltmedlem kan du blive flyttet under Roskilde Sejlklub. Kontakt Danske Tursejlere ved tlf 70 21 42 42 eller info@dansketursejlere.dk

På netop afholdt bestyrelsesseminar har bestyrelsen besluttet at forsøge at styrke indsatsen for tursejlads evt. med facilitering af delebåd og klubturbåde.