Rejsebrev 1.000 sm +

10/3 2026

Odyssey`s ejere har valgt at hænge en drømmefanger op i cockpittet.

I drømmen ved jeg ikke hvor jeg har mit pas.

Det er overens med virkeligheden.

Jeg tyder normalt ikke drømme.

Enten er de der ikke – eller er glemt.

Jeg forestiller mig at en drøm om ”pas” kan handle om grænser.

Hvad der fik drømmefangeren til at fange mig den drøm må kun guderne vide.

Hvor er mit pas

Jeg selv må passe på mig

Holde min grænse

At holde grænsen

Kan give gruppe styrke

Mindske indre storm

Egen selvindsigt

Samt empati med andre

Kan dæmpe bølger.

Vi afsejler tirsdag d. 10/3 kl.0950

Vagtskemaet er lagt. Preben, Niels og Hans skifter hver 3. time. Jens er flydende ansvarlig uden fast vagt.

Vagt fra tolv til tre

Solen står højt på himlen

Jeg falder i hak

Jeg ved de er der

Baleariske øer

Under kimmingen

Tak til Marlene og Jonas

der viser os den tillid

At sejle båden

Dagen starter med bacon og æg

Derefter et bad og barbering af skæg

Jeg tar`mine piller og børster min tand

Og tiltræder vagten så hurtigt jeg kan

At sejle åbner i mig en kanal

At holde udkig er alt hvad jeg ska`

Jeg sidder ved roret og ser et par skibe

Og hvis jeg røg ku` jeg tænde en pibe

Det er lidt spøjst med mig og havet

Her sættes jeg fri fra at være begavet

Jeg dropper mit ego og resten af ævlet

Bliver` i nuet og nyder selvet.

12/3 På vagt:

stirrer mod øst

sol står i vest

Delfiner springer

har en fest

En skildpadde svømmer den modsatte vej

Hilser på mig med sin luffe:

”Sømand du sku skamme dig

Du drømmer jo om suppe”

Middelhavet 5

Det var et langt ben fra Spanien til Sicilien med pitstop på Sardinien. Vi måtte i havn både på grund af vejrvarsle og behov for at købe proviant. Det var vigtigt for os at finde en havn hvor vi kunne få læ for vind og bølger. Da båden er udstyret med wi-fi kunne vi læse om de få muligheder der kunne komme på tale.

Det endte med at vi valgte Capo dÒrlando Marina indenfor Vulkanøerne. Der lå vi fint beskyttet imod vind og bølger selv om det rykkede noget i fortøjningerne. Når vi går i havn melder vi vores ankomst over VHF. Bliver vi accepteret står der en person på ydermolen der anviser os vej og kort efter kommer endnu en havneassistent i en dingy og anviser os den os tiltænkte plads. Da vi ankom på en søndag var de fleste butikker og lokale tilbud, ligesom havnekontoret, lukket. Vi fik besked på at møde på havnekontoret mandag morgen. Vi fandt på internettet et supermarked en times gang fra havnen. Det betød en tur op ad bjerg og ned igen til byen i tiltagende regnvejr. Inden vi fyldte i indkøbskurven forhørte vi os om vi kunne bestille en taxa. Det kunne man ikke den dag men en ansat lovede at køre os med varerne tilbage til marinaen. Flinke folk. Vi spiste på et sterilt pizzaria på havneprominaren.

Mandag lå vi over. Fandt havnens genbrugsplads hvor en grundig mand udleverede os plastikhandsker hvorefter han med tegn anviste Preben og mig om hvor hver ting vi trak frem fra affaldsposerne skulle ende.

Tirsdag formiddag er vi videre på det næste lange ben i retning imod Preveza. Kursen sættes imod Messinastrædet hvor vi ankommer i mørke. Vi er alle oppe til at holde udkig. Jens ved roret, en ved ipad med søkort og alle med opmærksomheden på alt der kan bevæge sig på vandet fra stort skib med lods til små fiskejoller blot med et enkelt hvidt lys. Bådens AIS var os til stor hjælp. Vi kunne aflæse alt om de både der er i nærheden; størrelse, hvor de skal hen, kurs og pejling og hvornår vi mødes og med hvilken afstand. Det var os i det hele taget en god støtte på nattevagterne.

Onsdag morgen er vi nået ned til den sydlige kyst på det italienske fastland så vi kan stikke østover ud på havet. Her står en høj utilregnelig sø efter de tidligere dages hårde blæst. Klippekysten slår urolige søer tilbage hvor de kom fra så vi sejler i søer fra forskellige retninger. Op og ned og fra side til side går det. Kunsten er at få afpasset kurs og fart så sejladsen bliver mindst urolig. Det er transportsejlads – vi må frem over stepperne. I vore forberedelser har vi læst at marts måned på Middelhavet kan være både kølig og lunefuld på alle steder og på flere måder. Overgangen fra vinter til forår kan, som hjemme, være lunefuld. Det kan vi bekræfte.

Middelhavet 6

Mellem vagterne kan der ind imellem komme tanker dumpende. Jeg ved ikke hvorfra og hvorfor.

Her er et par stykker:

Hvor går tiden hen

Når den går

Det er noget af det

Jeg ik` forstår.

Hvor går livet hen

Når det forgår

Det er noget af det

Jeg ikk`forstår

Døgnet her vi delt