Æresmedlem Roskilde Sejlklub Ole Bøgild

”Her burde jeg nok også have sagt nej, men det gjorde jeg ikke,”

Af Sven Scharling

Overskriften her er en karakteristisk bemærkning fra Ole Bøgild, som Kompassets udsendte tager en lang snak med. Der er en hel del vendepunkter i hans liv, hvor han er blevet spurgt, om han ikke godt ville påtage sig et eller andet hverv, og så har han sagt JA. Det gælder i Oles erhvervskarriere og det gælder, når det har drejet sig om Roskilde Sejlklub og Havneselskabet m.m.. Han har altid sagt JA, hvis han er blevet spurgt, foruden alle de ting, han selv har taget initiativet til.

Ole Bøgild er jo æresmedlem af Roskilde Sejlklub, og det blev han, da han fyldte 80.  Nu har han kurs mod de 88. Efter at have talt med nogle af dem i klubben, der kender ham bedst, går det op for mig, at Ole har fortjent denne udmærkelse. De rosende bemærkninger står i kø, og det, der siges af alle, er, at Ole kan man stole på. Han har styr på tingene, og når han påtager sig noget, bliver det ført helt til dørs. Han har arbejdsmoral og er flittig og samvittighedsfuld. Dertil er han utrolig sød og rar og hjælpsom, siger alle. Kammeratskab og det sociale fællesskab i klubben er nogle af Oles spidskompetencer, bemærkes det. Jeg har også selv lagt mærke til det nede i klubben, at der er en bemærkelsesværdigt rar og imødekommende udstråling ved denne mand. Der er plads til selvironi, og han kan godt grine ad sig selv – et træk, det er dejligt at møde. Selvom det er svært at få andet end positive bemærkninger ud af Ole, så antyder han, at sejlere er ganske selvkloge, og der er lige så mange meninger, som der er sejlere. Men mon ikke det er fordi, vi alle er små kaptajner med et fast greb om rorpinden i egen båd?

Oles erhvervskarriere er ganske usædvanlig og vidner om mandens særlige evner. Som værnepligtig i Roskilde blev han udset til at blive sergent og senere oversergent og placeret i opklaringsdelingen. Her skulle han egentlig have været pilot i de gamle Piperfly på Vandel flyveplads i Jylland, men de brændte alle på en gang. I stedet endte han som lufthavnsbetjent. (Det må være dem, som man ser løbe efter Olsenbanden, der i en af filmene krydser startbanerne i samlet trop.) Man må have lagt mærke til manden, for han blev headhuntet til at være ministerialbetjent i Trafikministeriet. Snart blev han sat til at have med regnskaber at gøre og derefter til at arbejde med edb og pludselig havde han titel af kontorfuldmægtig. Centraladministrationen er sikkert fortsat et snobbet sted, og det er kun de ganske få udvalgte, der gør dette spring over den dybe kløft mellem HK’erne og akademikerne, men det lykkedes for Ole. Dem, der gør det, ved man, er noget helt særligt. Han endte som regnskabschef i Færdselsstyrelsen og Statens Biltilsyn.

Tilbage til Roskilde Sejlklub og havnen. Som det fremgår, har Ole haft sans for økonomi. Det hjalp klubben på et kritisk tidspunkt, hvor økonomien var kørt helt i bund og lidt til efter bl.a. at have skiftet den første Livie ud med den nuværende bedre og dyrere. Ole fik organiseret et rentefrit og fordelagtigt lån i Dansk Sejlunion og det hjalp. (Livie kan lyde ganske raffineret fransk, men er simpelthen Eivil stavet bagfra). Det fører vidt at nævne, hvad Ole har været med til og taget initiativ til. Han har lagt turbøjer ud i Kattinge Vig i mange år. Han har været en effektiv chef for onsdagskapsejladserne. Heldigvis sejlede han ikke selv kapsejlads, om end skønt han har haft en Maxi 77. Senere fik han en LM 27, som Ole betegner som en beskyttet bolig, som ”er en rullepotte i svær søgang,” hvis ikke sejlet er sat. Som klubbens kapsejladsekspert har han stået for utallige kapsejladsstævner. Den gang var der en hel del klassebåde som fx Molich X meter og Ylva og i det hele taget var der færre aktiviteter, som konkurrerede om folk tid. Ole understreger, at Roskilde Sejlklub i dag klarer sig fantastisk ikke mindst juniorafdelingen, når man betænker, at de unge har så utroligt mange tilbud at gå op i. Ole stod også for kapsejladserne i Verdensmesterskaberne i Atlantic Challenge, som blev holdt i Roskilde for nogle år siden. De regler, som Ole udformede til formålet kører de stadig efter, siger han. I en periode havde sejlklubben ikke tid til andet end diskussioner om overgang til privat drift af havnen, men da man udskilte Havneselskabet fra sejlklubben blev der igen tid til at tage sig af sejlsporten. I nogle år var der ikke mere end 5-6 både med til onsdagskapsejladserne. Kapsejladser afholder man ifølge Ole for at dygtiggøre sejlerne.

En vigtig aktivitet, som Ole var hovedmand bag, var julemarkedet, hvor der på et tidspunkt var 36 stader. Det var med til at integrere alle interessenterne på havnen, hvad der var et udpræget behov for. Her kunne sejlerne bl.a. bytte og sælge grej. Og som en særlig populær aktivitet blev julemanden lokket til Roskilde i skikkelse af Ole, der ankom standsmæssigt fra søsiden i komplet julemandsudstyr kreeret af den daværende havnefogeds kone. ”Han havde udstyret i orden. Ole har aldrig gjort noget halvt,” bliver der sagt. Ole indrømmer, at rollen passede ham perfekt. Det kræver et mildt sind og kærlighed til børn, siger han. Og en af kilderne til denne artikel tilføjer, at rollen også kropsligt passede Ole godt. Hvad der menes hermed, vides ikke. Ole var igangsætter. ”Han tog bare fat i folk, og han havde den evne, at man ikke kunne sige nej til ham. Han kom der med sit glade smil,” bliver der også sagt. ”Han har også altid husket at rejse sig op og takke dem, der gider at gøre noget for sejlklubben. Han tager det ikke som en selvfølge, at tingene bliver klaret,” tilføjes det.

Bag enhver mand er der en kvinde. Og hun hedder Ellinor. Hun har trofast sejlet med Ole på sommertogter i mange år, men en gang med hård vind fra vest og stærk strøm fra øst i Kulhusrenden fik Ellinor nok, så derefter blev det kun til indenskærs togter, hvor også Ellinor boede i campingvognen i destinationerne. Sammen har de to sønner, Jesper, hvis sport er fodbold, og Søren, der fra han var 9 år har sejlet i Roskilde Sejlklub. Det kan føre til meget, som man vil vide, for snart har Søren 40års jubilæum i Mærsk og er kaptajn på det stolte containerskib Manchester Mærsk, der blot er 400 m langt og 62 m bredt. Ole fik lov at sejle med i tre dage og lodsen gav ham tilladelse til at styre ud på Nordsøen fra Århus havn. ”Den lystrer fuldstændig som en LM 27,” siger Ole. ”Men den har svært ved at standse.” Nær Bremerhafen skulle de hurtigt sænke farten, og søn Søren gjorde da det fikse, da der er to ror, et for hver skrue, at han drejede dem begge ind mod hinanden. Dette blot nævnt for at videregive dette fif til andre sejlere.

Det fører ret vidt at opremse alt det, Ole har haft gang i vedr. Roskilde Sejlklub og havnen, så vi slutter med denne bemærkning: ”Da Helge Kingo blev formand for havnebestyrelsen spurgte han mig, om jeg ville være med i havnebestyrelsen. Her burde jeg nok også have sagt nej, men det gjorde jeg ikke,” siger Ole – endnu engang.