2026-05-12T00:00:00+02:00
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kom med når Olivia Fjord Sloth, eventyrer og PhD i fysik, fortæller om sine vandreeventyr i lande de færreste vælger som rejsemål — senest fra det uroplagede Syrien.

Hvordan rejser man ansvarligt i et land, der stadig bærer præg af krig, diktatur og langvarig uro? Olivia fortæller om vandreture i Syrien, om tillid og om de mange møder der opstår.

 

Foredraget handler om at vandre, møde mennesker i øjenhøjde og opleve et land gennem gæstfrihed, hverdagsliv og stille sameksistens mellem religioner. Det handler også om de situationer, man ikke kan planlægge sig ud af som f.eks. at skulle krydse en flod hvor broen er styret sammen eller som på sin seneste rejse hvor Olivia befandt sig i Aleppo under militær aktivitet og i Latakia midt i protester og demonstrationer – og om de overvejelser, der følger med, når man som rejsende må vurdere risiko, ansvar og egne grænser.

Med afsæt i en række soloekspeditioner fortæller Olivia om at bestige Damavand (5.610 m) alene i Iran, om lange, mennesketomme vandringer i Libanons bjerge og om ensomheden, hun mødte i Irak. Derudover deler hun erfaringer fra vandreture i Tadsjikistan, Kirgisistan og Georgien, hvor hun bevægede sig uden dataforbindelse og  bar sin mad på ryggen til hele turen.

Et foredrag om mod, sårbarhed og privilegier – og om hvordan det at vandre, langt fra storbyerne, kan give en dybere forståelse af forskelle i liv, tro og vilkår.

>> Tilmelding

 

 

 

Share This Story, Choose Your Platform!

Go to Top