Indlæser Begivenheder

Roskilde Havns udvikling fra Harald Blåtands tid til slutningen af 1800-tallet – og noget ind i 1900-tallet

Roskilde Havn ca. 1910

v. Historiker Stig Ekblom

“jeg er sejler fra barnsben – har gennem alle årene sejlet gamle historiske træbåde  – har været arbejdsmand i mange år – senere ansat som fagforeningsmand – og begyndte så som 42-årig at studere historie og kommunikation på RUC.

Efter at jeg endelig var færdig som magister har jeg arbejdet en årrække for Roskildes Lokalhistoriske arkiv – i en periode været leder af det – samt Stadsarkivar – og har så i en årrække været ansat af Roskilde Kommune med særlig indsats om kulturhistoriske undersøgelser af feks havnemiljøer, bygningsmiljøer, områder m.m. – og registrering af fredede og bevaringsværdige bygninger.

Min historiske hovedinteresse har studiemæssigt været den såkaldte vikingetid og tidlig dansk middelalder – og jeg skrev speciale om slavejagt og slavehandel i nordvestatlanten.

Jeg har i en årrække været med i bestyrelsen i Historisk Samfund og har lavet adskillige byvandringer, bla. om kilderne i Roskilde, Jyllinge Fiskehavn og ikke mindst Roskilde Havns historie.

Min fortælling i sejlklubben vil komme til at dreje sig om Roskilde Havns udvikling fra Harald Blåtands tid til slutningen af 1800-tallet – og noget ind i 1900-tallet – med særligt fokus på udviklingen som erhvervshavn – eftersom lystsejladsen jo først fandt rum omkring dette århundredeskifte.

Jeg ser frem til en hyggelig aften

– med mange hilsner  Stig Ekblom”


Skitse af mole 1763

 

Share This Story, Choose Your Platform!