I den kommende sæson vil Roskilde Sejlklub forsøge at sætte yderligere gang i firmaarrangementer og eventsejladser, for på den måde at introducere sporten og glæden ved at være på vandet til flere mennesker. Derigennem kan der skabes et finansielt grundlag for flere Match Race-, ungdoms- og kapsejladsaktiviteter.

I efterårssæsonen 2018 blev der afholdt to events med stor succes. Sejlklubbens uddannede undervisere fungerer som skippere og instruktører på hver deres J-22. Deltagerne lærer under kyndig vejledning fra instruktørerne, hvordan man får en båd til at sejle så hurtigt som muligt. Dagen afsluttes med en kapsejlads, hvor det afgøres hvem af kollegerne, der har mest saltvand i blodet.

Under kapsejladserne vil deltagerne blive mødt af intense situationer, hvor der skal reageres hurtigt. Kommunikationen imellem deltagerne bliver afgørende for, hvordan båden sejles. Sejlsport er en super teambuildingsøvelse, da deltagelse fra alle ombord er nødvendig for at få båden til at sejle stærkt.

I sejlklubbens eventudvalg håber vi meget på, at medlemmerne vil være med til at sprede budskabet om muligheden for firmaarrangementer på Roskilde Fjord. Se mere på sejlklubbens Eventside

For mere information kontakt: events.roskildesejlklub@hotmail.com eller 30 64 16 35