Vi har i Roskilde Sejlklub en god og meget aktiv juniorafdeling.
Juniorafdeling
For børn og unge, som introduceres til sejlads i en ung alder, er der mange fantastiske erfaringer og kompetencer, som kan tilegnes, og som vil være den enkelte til glæde resten af livet . Se 11 gode grunde til at dit barn skal lære at sejle
Juniorafdelingen i Roskilde Sejlklub arbejder for at skabe sociale og selvstændige unge, der tager medansvar, er målrettede omkring egen indsats og nysgerrige på at lære og prøve de mange muligheder, der knytter sig til sejlsporten. Målene er at skabe aktive, engagerede og blivende sejlere, der:
- bidrager positivt til at klubben opleves som et rart sted at være
- føler sig trygge og sikre på vandet
- er ”selvkørende” og tager medansvar
- ser muligheder og perspektiver
- oplever stævner og kapsejlads som en god oplevelse
- holder sig i god fysisk form, og fastholder tilknytningen til klubben også hen over vinteren.
De fleste juniorer starter med at lære at sejle optimistjolle. De lidt ældre øvede juniorer sejler 2- mandsjolle, som Feva, 420 jolle eller 29´er.
Hvad du får lyst til at sejle senere, vil kun tiden vise.
Ungdomsvenlig sejlklub
Roskilde Sejlklub blev foråret 2019 godkendt som ungdomsvenlig sejlklub.
Det betyder, at vi har dokumentation på, at ungdomsarbejdet er velstruktureret, at der er visioner og ambitioner bag ungdomsarbejdet, samt at ungdomsafdelingen er en ‘klub på to ben’ med fokus både på kapsejlads og sejlads i bredere forstand såsom tursejlads, oplevelser, leg og det sociale liv.
Du kan læse om kriterierne for at blive godkendt på Dansk Sejlunions hjemmeside.
Sejlklubben har desuden indgået sport-klubs samarbejdsaftale med Dansk Sejlunion
Juniorudvalget består af en række forældre til aktive juniorer
- Claus Rossing mobil 28340535 (Grej)
- Signe Køstner Laustsen mobil 40922639 (Særlige arrangementer – kommunikation)
- Birgitte Larsen mobil 40354871 (Registrering)
- Kasper B Olsen 41723390 (Stævner )
Ved alle arrangementer og træningsaftener vil juniorudvalget være repræsenteret. Har du og dine forældre spørgsmål er I velkomne til at kontakte os på havnen, ringe til os eller skrive til os på junior.sejl.4000@gmail.com. Vi hører også meget gerne fra forældre, som har lyst til at være med i juniorudvalget.
De kvalificerede juniortrænere er: Nikolaj, Cecilie, Tabea, Elisabeth, Matias, Jeppe, Amanda, Josefine
De øvede sejlere (de som har sejlet mere end et år) sejler om mandagen. Nybegynderne skal sejle om tirsdagen. Der er skippermøde kl. 17.30 på pladsen foran klubhuset. Her skal man være klar og omklædt. Du skal derfor regne med at være på havnen omkring kl. 17.00, hvis du klæder om i klubben.
Trænerne tilrettelægger træningen efter vejr og vind på den aktuelle dag og med sigte på at komme rundt om de forskellige discipliner i diplomsejlerskolen. Du kan læse mere om de forskellige diplomer på http://www.sejlsport.dk/ungdom/diplomsejlerskolen. Noget af træningen foregår på land, hvor der vil være lege og øvelser for at varme op og for at juniorerne kan lære hinanden godt at kende og føle sig trygge i hinandens selskab. På vandet vil trænerne vejlede og støtte de enkelte sejlere fra følgebåde.
I starten slutter vi omkring kl. 19.30, senere når det er højsommer, er vi som regel først færdige omkring kl. 20.00. Nå du har lært at sejle selv, vil der også være kapsejladsaften om torsdagen sammen med de mere øvede sejlere.
Som forældre er I mere end velkommen her på havnen, mens der er træning. Klubben har et fantastisk klubhus som vi bruger til diverse arrangementer, men forældre kan også hygge sig her og nyde udsigten, mens de unge sejler. Eller forældre kan vælge selv at være aktive i klubben, enten ved selv at sejle, ro kajak eller benytte vore Standup-paddle boards (SUP). Eller har du som forælder lyst til at hjælpe med praktiske opgaver i klubben, så kontakt gerne et medlem af juniorudvalget for at høre hvad der er brug for.