Vores tur på Bahamas er ved at være færdig, og vi har fået et meget bedre indtryk af landet, end sidste gang vi var her. Sidste gang, vi var på Bahamas, var i april på Bimini. Bimini er forfærdelig… der er skrald over det hele, og folk er ligeglade med stort set det hele. Men vores tur på Bahamas startede denne gang på en stor ubeboet ø i Abaco-øgruppen. Vi havde lige sejlet igennem revpasset og oplevede det, man glæder sig mest til – det azurblå vand. Vi var kun i oktober, hvilket er meget tidligt på sæsonen. Og det, tilsammen med at vi var langt ude på bøhlandet, gjorde, at vi kun var to både i en bugt, som nemt kunne ankre 20 både.

Det gule flag bliver sat igennem rev passet. (gult flag betyder: vi er smittefrie og anmoder om frit samkvem med land. Efter corona er det mere aktuelt end det har været i lang tid)

Vi lå i bugten ved Great Sale Cay i 3 dage. Der var cirka 10 meter i sekundet alle 3 dage. Vi har senere fundet ud af, at det ikke er unormalt at have en uge, hvor det blæser en 10-15 meter i sekundet på denne tid af året.

Aquila for anker ved Great Sale Cay

Vi havde stadig ikke mødt nogle mennesker, men da vi kom til Fox Town på Little Abaco mødte vi nogle af de sødeste mennesker. Folk var generelt venlige. I Fox Town stødte vi også for første gang på Bahamas’ forskruede priser:

Hvidkål 50 kr,-.

Hummer 30 kr,-.

I Fox Town fik vi købt en lobster for 5 $

Gaster ombord
Vores mål på det her tidspunkt var at komme til Marsh Harbour, som er hovedbyen på øen. Vi skulle have (nogle af jordens bedste) gaster på og få købt ind. Da vi endelig kom til Marsh Harbour, havde vi tårnhøje forventninger. Vi har en cruising guide (en bog med info om land og vand) til Bahamas, og forfatteren havde skamrost MH. Det var ifølge ham det bedste sted på Abaco. Store supermarkeder, mange marinaer, telebutik, osv. Alt det havde han ret i, men som i mange caribiske storbyer var det et ”ikke sted”. Der var intet centrum, og det hele var et industrikvarter. Vi lå der i en uge fik gaster på og købt ind. Efter en uge sådan et sted skal man bare væk! Vi havde fået Charlotte og Jakob ombord. De er venner af familien. Lars og Rasmus, som er far og søn og helt fremmede, kom også ombord. Det er altid et socialt eksperiment at være 7 mennesker med forskellige køn, aldre, politiske meninger, osv. Men når det fungerer, er det altid fantastisk.

Man o War Cay

Abaco er en øgruppe i Bahamas med en hovedø og mange små hyggelige øer.

Ydersiden af øerne på Bahamas kan være grove, når Atlanterhavsbølgerne skyller ind over revet

De to helt klart hyggeligste øer er Man O War Cay og Elbow Cay. Man O War er en ø, hvor der næsten ikke er nogle charterbåde eller turister. Øen har en ret vild historie:

Det begynder med, at en dreng skyller op på stranden. Han er den eneste overlevende fra et skib, som er gået ned på revet. På øen er der også én familie, der har en gård. På den gård er der en pige, som redder drengen. Som tiden går, bliver de selvfølgelig forelsket, bliver gift og får børn. Mange, næsten alle, er direkte efterkommere af dem. En af dem begyndte at lave skibe, så på den lille ø er der et værft, der har lavet skonnerter og store både. I dag er det stadig funktionelt med bådebygning af 30 fods åbne motorbåde

Fyrtårnet på Elbow Cay

Lige ved siden af Man O War ligger øen Fowl Cay.

Fowl Cay er en ubeboet ø med et stort revområde. Der er yderrevet, nogle mellemrev og så øen. Vi fandt den bedste snorkling på mellemrevene. Yderrevet tog de værste bølger, så der var ingen voldsom bølgegang, og korallerne er meget smukke. Alt på det rev er sundt og flot. Der er ingen spor af mennesker eller plastik. Fowl Cay beviser også, at alle koralrev i verden ikke er døende. Tværtimod er der også mange små nye, voksende koraller.

Lumskt vejr