En rigtig søulk og sejlklubbens mand
Om klubbens nye æresmedlem Preben Rasmussen
Artiklen nedenfor er skrevet for et par måneder siden i forbindelse med at Preben Rasmussen særdeles velfortjent blev udnævnt til æresmedlem af Roskilde Sejlklub. Det er med sorg at klubben nu erfarer, at Preben afgik ved døden i går, torsdag den 26. maj. Preben oplevede heldigvis at blive udnævnt til æresmedlem, selvom han på det tidspunkt var meget alvorligt syg. Hans reaktion var, som det fremgår af artiklen om ham: ”Det må Normann komme og forklare nærmere.” Det nåede Normann desværre ikke, for kort tid efter var Preben ikke ved fuld bevidsthed.
>Læs mindeordet om Preben af Hanne Christensen
Om klubbens nye æresmedlem Preben Rasmussen
Af Sven Scharling
”Preben er en dygtig sejler.” Det er det første, der falder de syv personer ind, som Kompasset har talt med om Preben til denne artikel. ”Og en rigtig søulk,” tilføjes det. Men Preben er først og fremmest blevet tildelt denne æresbevisning at blive æresmedlem, fordi han har gjort et stort arbejde for klubben. Han har således været formand i seks år, været med på dommerbåden i en årrække, været aktiv i sejlerskolen, været altmuligmand i klubhuset, ja en slags vicevært, været formand for Atlantic Challenge og meget mere. ”Der er ikke en opgave, der er hverken for stor eller for lille, om der skal serveres eller vaskes op, så er det Preben. ” siger Hanne Christensen bl.a. om ham. ”Han har været hjælper til kapsejladser. Praktisk hjælper i køkkenet, ude på vandet, hjælper til julemarkederne, ovre ved mastekranen. Han er et sjældent hjælpsomt menneske. Men han blev faktisk lidt ked af det, da han måtte sige, at han var ved at blive for gammel. Han er et fantastisk menneske, og han er altid positiv,” fortsætter Hanne. Ole Bøgild, der i flere år sad sammen med Preben i bestyrelsen, siger på samme måde: ”Preben er altid den, der stiller op, når der er arbejde, der skal laves.” Og han tilføjer, at ”han er en pligtopfyldende person og meget tro overfor klubben, og han var også ret godt til at rede trådene ud som formand, og når der er så mange mennesker, så er der også mange meninger.”
Desværre har Preben haft en hjerneblødning for nylig og ligger på sygehuset med lammelser, så han er midlertidigt sat ud af spillet. Da han i sin sygeseng hørte, at han var blevet udnævnt til æresmedlem, svarede han: ”Det må formanden komme og give mig en forklaring på.” Da en af hans venner fra sejlklubben besøgte ham og sagde: ”Go dav’ skipper”, mumlede han svagt til svar ”Skræk”. Han har nemlig altid haft humor og lune, og en sproglig finurlighed, der fik vendt ord om til noget sjovt. Ellers bliver han også beskrevet som ordknap, som det sig hør og bør for en rigtig skipper. Han har aftvunget respekt både som formand og som sejler, nævnes det af flere. Han havde styr på det både som sejler og som formand. Han var formand i en vanskelig periode, da Havneselskabet blev dannet og ø-havnen etableret. ”Han var god til at rede trådene ud,” bliver det sagt. ”I kan kritisere lige så meget I vil, men lad være med at nedgøre min person,” sagde han engang på en generalforsamling, hvor bølgerne gik højt.
Der er nogle meget sigende og gode anekdoter om Preben, som vi også skal nævne. Når han styrede under utallige sejladser i Sjælland Rundt kapsejladsen, havde han en ulyksalig tendens til også at falde i søvn, når han sad der med et fast greb om trærorpinden. Derfor blev rorpinden omdøbt til snorketræet.
Og han fik også på et tidspunkt øgenavnet Den sorte sejler, fordi han for at undgå at blive til grin sneg sig hjem langs Frederiksborgvej efter en uheldig grundstødning i bælgmærke ved Elleore under en natsejlads med sejlerskolen.
En gang under en Sjælland Rundt i Storebælt i en alvorlig storm gik han ned i kahytten og da båden tog nogle ordentlige overhalinger slog han hovedet så kraftigt, at man måtte lægge ind ved Agersø og ringe efter lægehjælp, for der var en kodyl flænge i hovedbunden og blod over det hele. Da han fik at vide, at nu kom der en sygeplejerske for at tilse skaderne, måtte han uanset sin tilstand gøre sig en smule lækker og smukkesere sig, men måtte skuffes med, at det var en ret så solid sygeplejerske med hårknold, som bestemt ikke var opsat på fjant. Hun så straks, at han skulle indlægges, rekvirerede færgen fra Stigsnæs og fik Preben med ambulance til Slagelse sygehus.
Preben er altid nidkær med at holde øje med navigationen, også selvom han ikke er skipper. For en gang på en sejlads til Middelhavet med en anden skipper gik båden på grund på Cape Finisterre, tabte kølen og totalforliste. Men mandskabet kunne heldigvis vade i land.
Preben har sejlet på verdenshavene påmønstret via langturssejlerne i Sydøstasien, over Atlanten, i Rødehavet m.m.. I sidstnævnte område fik de at vide, at det var bedst at stryge Dannebrog, det var under Muhammedkrisen. I de senere år har Preben mest sejlet i sin Tur 97 på kanalerne i Tyskland, Holland og Frankrig. For nogle år siden syntes han, at singlelevet var for ensomt, for Preben er socialt anlagt, så igen via langturssejlerne fik han kontakt til Sonja, der påmønstrede en kanaltur, og hurtigt steg i graderne, og nu er hans medskipper og samleverske. Det er måske været nogle af de lykkeligste år i Prebens liv, som her er blevet indledt. Men man kan heller ikke komme uden om, at Roskilde Sejlklub også har stor betydning for Preben og omvendt har Preben betydet meget for vores sejlklub.
